Sprog

  • Dansk
  • Deutsch
  • English
  • IR_kategoriside_01
  • IR_kategoriside_02
  • IR_kategoriside_03
  • IR_kategoriside_04
  • IR_kategoriside_05
  • IR_kategoriside_06

Den islandske hest

Printervenlig version

Den islandske hest stammer fra de heste, som vikingerne bragte med sig, da de bosatte sig på Island for mere end elleve hundrede år siden. Der har ikke været importeret heste til Island siden vikingetiden. Derfor har vi i denne enestående hesterace Nordens eget, oprindelige fuldblod i form af de stærke, små töltere.
Den natur, som hestene har levet i gennem århundreder, har gjort dem sunde og hårdføre, og islændingenes krav til et alsidigt transportdyr i det uvejsomme terræn har skabt en usædvanlig pålidelig, stærk og behagelig ridehest, utrolig sikker på benene og med masser af temperament og løbevilje. 

Det er hestens gangarter, der mere end noget andet har bandet vejen for den succes, som de islandske heste har fået i de senere år i det meste af Europa og Nordamerika. Foruden de tre grundgangarter, som alle hesteracer formodes at beherske skridt, trav og galop, har islandske heste anlæg for yderligere to gangarter, tölt og pas.

Hestenes talent for de to ”ekstra” gangarter er vidt forskelligt. Nogle islandske heste foretrækker trav, andre tölt og nogle vil allerhelst gå pas. Netop dette gør ridningen utrolig interessant og udfordrende.

Ikke alle islandske heste mestre pas. I daglig tale defineres hestene som 4-gængere eller 5-gængere. Der findes også heste som har et udtalt talent for pas. De kaldes pasheste og har ofte stor løbeglæde. 
Tölt er hestens vigtigste gangart. Det er en brugsgangart, der er overordentlig behagelig for rytteren, men som samtidig kan udvikles til en fascinerende konkurrencegangart. Den kan rides i flere hastigheder, og når den er fuldt udviklet, svæver hest og rytter i harmonisk dans hen over jorden. Tölt er en løbende gangart, hvor hesten hele tiden har skiftevis et og to ben på jorden. Takten skal være klar og sikker firtakt, rytmisk som en jazztromme.

   Pas kan også rides i flere tempi, men har kun værdi, hvis den er meget hurtig. Det er en totakts, hvor hesten bevæger de samsidige ben næsten samtidigt. Pas er en væddeløbsgangart, der på islandsk kaldes flugskeid, eller flyvende pas, og den er forbeholdt de dygtigste ryttere på heste, der både har særligt gode pasanlæg og lyst til at løbe, og som kan blive liggende i pas uden at springe i galop. 

Den islandske hest er først og fremmest en brugshest, hvor den største vægt lægges på gode rideegenskaber. Den skal være modig og selvstændig, villig og samarbejdsvillig. Det skal være nem at holde og må have god tilpasningsevne og frem for alt et godt sind. 

Langt de fleste islandshesterytter falder for hestens alsidige gangartstalent. En velskolet ridehest med sikker tölt er en hest, som langt de fleste mennesker vil kunne ride en tur i skoven på. De bløde bevægelser gør det nemt, selv for uøvede ryttere at nyde turen. Netop dette betyder også, at det som regel er hele familien, der kan ride en tur.

For den lidt mere øvede rytter ligger der vældige udfordringer i at beherske alle fire eller fem gangarter. På grund af hestens størrelse, rides gangarterne især med vægthjælpen og det betyder, at der kræves en god balance for at føle sig i et med hesten. Da hestenes talenter for de forskellige gangarter sjældent er helt ens, ligger der en stor udfordring i at lære den enkelte hest at kende – og ”knække koden” til gangarterne. Dette gælder naturligvis især for unge heste. Der skal normalt ikke meget træning til, før også letøvede ryttere kan ”skifte gear”.